SÆSON 17/18

Høje-Taastrup Teaterforening
Vedtægter for Høje-Taastrup Teaterforening

Senest revideret 24. marts 2010

§ 1 Navn og hjemsted

Teaterforeningens navn er HØJE-TAASTRUP TEATERFORENING.
Dens hjemsted er HØJE-TAASTRUP KOMMUNE.



§ 2 Formål

Teaterforeningens formål er at administrere Teaterlovens bestemmelser i henhold til Bekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2006 med senere ændringer og med henblik på at fremme teaterinteressen inden for foreningens område.

Herudover bør teaterforeningen supplere det lokale teatertilbud med teaterforestillinger uden for abonnement for børn og voksne.
Teaterforeningen kan selv producere forestillinger og skal medvirke til at skabe tilfredsstillende bygningsmæssige forhold for teatervirksomhed, ligesom teaterforeningen skal medvirke til at skabe og øge interessen for andre kulturelle arrangementer. Teaterforeningen samarbejder med centrale organer, såvel lokalt, regionalt som på landsplan.

Foreningens overskud anvendes udelukkende til foreningens formål.



§ 3 Medlemmer

Medlemskab kan opnås af enhver der er tilmeldt et folkeregister i Danmark.

Et medlem kan tegne abonnement, der omfatter mindst 4 forestillinger inden for en sæson. Kontingent fastsættes af bestyrelsen.



§ 4 Ordinær generalforsamling

Generalforsamlingen er teaterforeningens øverste myndighed.
Stemmeret på generalforsamlingen har hvert medlem der er mindst 18 år.

Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
En kandidat til bestyrelsen kan opstille, såfremt denne skriftligt har tilkendegivet sin kandidatur, og har været medlem i seneste sæson.
Afstemning sker ved håndsoprækning, med mindre mindst 1 medlem forlanger skriftlig afstemning.
Alle beslutninger træffes på generalforsamlingen ved simpel stemmeflerhed, bortset fra ændringer af vedtægterne jf. § 9.

Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af september måned.
Der indkaldes skriftligt til ordinær generalforsamling med mindst 14 dages varsel af bestyrelsen, der fastsætter tid og sted.
På den ordinære generalforsamling behandles følgende punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne regnskabsår,

og budget for det kommende regnskabsår til godkendelse.
4. Forslag:

A - fra bestyrelsen
B - fra medlemmer
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter jf. § 6.
6. Eventuelt.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.


§ 5 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, og skal indkaldes, når mindst 25 medlemmer fremsætter skriftlig anmodning herom.
Anmodningen skal indeholde motiveret dagsorden.
En sådan generalforsamling skal afholdes senest 1 måned fra anmodningens modtagelse, og med mindst 14 dages varsel.



§ 6 Bestyrelsen

Teaterforeningens bestyrelse består af op til 9 bestyrelsesmedlemmer samt op til 3 suppleanter for disse, der vælges af generalforsamlingen ved simpel stemmeflerhed.
Valg til bestyrelsen gælder for 2 år. Suppleanter er på valg hvert år.
Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig efter hver ordinær generalforsamling med formand, næstformand og økonomisekretær.

Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg besående af formand, næstformand og økonomisekretær. Bestyrelse og forretningsudvalg fastsætter selv sin forretningsordenen. Den af bestyrelsen ansatte teatersekretær er også sekretær for bestyrelsen.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer eller suppleanter til bestyrelsen deltager.
Beslutninger træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Ved hvert bestyrelsesmøde udfærdiges et beslutningsreferat, der efter mødet underskrives af samtlige deltagere. Endvidere udfærdiges et udvidet internt referat, der udsendes til samtlige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter snarest muligt.
Teaterforeningen forpligtes ved formandens underskrift alene eller ved 2 bestyrelsesmedlemmers underskrift i forening.
Bestyrelsen kan meddele prokura.



§ 7 Regnskab og revision

Teaterforeningens regnskabsår er fra 1. juli til 30. juni.
Bestyrelsen har ansvar for udarbejdelse af budget og regnskab samt disses rettidige indsendelse til de tilskudsgivende myndigheder.
Regnskabet udfærdiges og behandles på bestyrelsesmøde inden 15. august, hvorefter det reviderede regnskab fremlægges på generalforsamlingen.
Regnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor efter bestyrelsens valg.



§ 8 Vedtægtsændringer

Beslutning om ændring af disse vedtægter kan træffes på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de afgivne stemmer vedtager forslaget.
Såfremt generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, og forslaget ikke forkastes, skal bestyrelsen med sædvanlig varsel indkalde til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes inden 1 måned, og hvor forslaget kan endeligt vedtages med simpelt flertal, uanset hvor mange der er mødt.
En således vedtaget ændring skal godkendes af byrådet i Høje-Taastrup Kommune.



§ 9 Foreningens opløsning

Beslutning om teaterforeningens ophævelse kan kun træffes på en dertil indkaldt generalforsamling, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er repræsenteret, og 2/3 af de afgivne stemmer vedtager forslaget.

Såfremt generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, og forslaget ikke forkastes, kan forslaget efterfølgende vedtages på en ny generalforsamling med almindeligt flertal.

Ved foreningens ophør eller ophævelse, skal dens formue i det hele anvendes i overensstemmelse med foreningens formål, idet fordeling anvises af den siddende bestyrelse og godkendes af Kultur- og Fritidsudvalget i Høje-Taastrup Kommune forinden udlodning kan finde sted.


Vedtægterne godkendt af:

Høje-Taastrup Byråd, d. 16. januar 1985.

Ekstraordinær generalforsamling d. 23. maj 1985.

Ekstraordinær generalforsamling d. 26. september 2001

Ekstraordinær generalforsamling d. 18. januar 2005

Ekstraordinær generalforsamling d. 24. maj 2007

Ekstraordinær generalforsamling d. 24. marts 2010

HTT
Høje-Taastrup Teaterforening
GENERALFORSAMLING

Tirsdag 5. september 2017 kl. 19.30

Generalforsamlingen afholdes i Taastrup Teater & Musikhus.

Vil du gerne have indflydelse på fremtidige aktiviteter i din forening? - give dit besyv med omkring repertoirevalget? Har du kommentarer til den forgangne sæson - eller gode idéer til den nye?
Hvis du var medlem i sæson 2016-17 har du stemmeret på generalforsamlingen og du kan du stille op til bestyrelsen. Er du først blevet medlem i denne sæson, er du stadig meget velkommen til at komme og deltage i snakken. Foreningen giver en kop kaffe med lidt sødt til.

Dagsordenen kan læses her >>

Høje-Taastrup Teaterforening Tlf. 43 71 81 00 / 25 36 90 73, tirsdag-fredag 10-16
Kjeld Abells PladsKontor: onsdag 10-15 / torsdag 10-16
2630 Taastrupht-teaterforening|mail.dk